FRA FORTID TIL NUTID
Historien om Linå Vesterskov
Oplev historien om et familieskovbrug, hvor natur, traditioner og bæredygtighed har præget flere generationer.
Fra hedelandskab til familieskovbrug
Linå Vesterskov ligger i det smukke landskab omkring Silkeborg. I dag er området dækket af skov, men sådan har det ikke altid været.
Før 1800-tallet var der hedelandskab på det meste af det område, hvor Linå Vesterskov ligger i dag. Jorden var ejet af kongen indtil midten af 1600-tallet, hvor den blev overdraget til Københavns Universitet.
Historien om Linå Vesterskov som skovejendom begynder med dr. Christian Marinus Poulsen.
Dr. C. M. Poulsen anlægger skoven
Dr. Christian Marinus Poulsen (1818-1885) var uddannet farmaceut og havde en doktorgrad i galvanisme. Han var desuden en flittig florist og havde en stor interesse for botanik.
I 1850 fremlagde han sammen med revisionschefen fra postvæsenet, Frederik Klee, en plan for anlæg af jernbaner i Jylland og hertugdømmet Slesvig.
Fra 1857 til 1867 var Dr. C. M. Poulsen repræsentant for det engelske firma, der byggede jernbanerne i Jylland. Det var i denne periode, han fik øje på det område, som i dag er Linå Vesterskov.
Fra 1860 til 1862 opkøbte han arealerne, som dengang hovedsageligt bestod af lyngbevoksede sletter. Herefter begyndte han at tilplante området med skov.
Han eksperimenterede blandt andet med nye nåletræarter, som han indførte fra det nordvestlige Amerika. De første generationer af grandis- og douglastræer kan stadig findes i skoven i dag. På den måde lever nogle af hans oprindelige skovbrugsforsøg videre mere end 150 år senere.
Dr. C. M. Poulsen døde på ejendommen i Linå Vesterskov og blev begravet i København. Han var ridder af Dannebrog og modtog Dannebrogsmændenes hæderstegn, »sølvkorset«.
Ved skovriderboligen i Linå Vesterskov står der i dag en mindesten til hans ære.
Fra sommerresidens til familieskovbrug
Fra Dr. C. M. Poulsens død i 1885 og frem til 1934 var ejendommen ejet af overretssagfører Christian Ludvig Kier. Han sad i Aarhus Byråd i mange år og døde på ejendommen i 1934.
Prof. Alfred Rowland Howard Grøn
I 1934 købte professor Alfred Rowland Howard Grøn (1894-1967) Linå Vesterskov sammen med overretssagfører Torkild Knutsson. Købet blev finansieret med tilskud fra Grøns far.
De brugte ejendommen som sommerresidens og havde samtidig begge en stor interesse for skovbrug.
Prof. Grøn var forstkandidat og professor i skovbrug ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Han havde desuden en doktorgrad i skovøkonomisk teori.
Hans litterære værker om skovbrugsøkonomi og skovens samfundsmæssige betydning har haft stor betydning for forståelsen af dansk skovbrug. Noget af hans litteratur anvendes fortsat på uddannelsesinstitutioner, blandt andet på skov- og landskabsingeniøruddannelsen.
Han var initiativtager til oprettelsen af Den Norske Skovunion og blev udnævnt til æresmedlem af både den danske, svenske, norske og finske skovbrugsforening.
Prof. Grøn er oldefar til den nuværende ejer af Linå Vesterskov. Købet i 1934 blev derfor begyndelsen på et familieskovbrug, som siden er blevet drevet gennem generationer.
Erik og Marianne Christiansen
I 1946 ansatte prof. Grøn Erik Christiansen (1917-2005) som skovrider i Linå Vesterskov.
Kort tid efter blev Erik Christiansen gift med prof. Grøns datter, Ida Marianne Howard Christiansen (1921-2020), og sammen flyttede de fra Nordsjælland til ejendommen i Linå Vesterskov.
I 1954 fik Erik og Marianne Christiansen mulighed for at overtage skoven. Erik Christiansen var blevet tilbudt en stilling som statsskovrider og gav derfor ejerne, prof. Grøn og overretssagfører Knutsson, et valg: Familien ville enten overtage skoven eller flytte til et statsskovdistrikt.
Overretssagfører Knutsson valgte at sælge sin del af skoven til familien, og herefter overtog Erik og Marianne Christiansen ejendommen.
Skovrider Christiansen drev skoven med omhu, flid og dygtighed. Linå Vesterskov blev blandt andet den første skov i Danmark til at eksportere pyntegrønt.
Frem til 1990 var der mellem tre og fem skovarbejdere ansat i Linå Vesterskov. På grund af faldende træpriser og den udvikling, der er sket i skovbruget, er der i dag ikke fastansatte skovarbejdere.
Søren Christiansen overtager skoven
Erik og Marianne Christiansens yngste barn, Søren Christian Nikolaj Christiansen (født 1957), overtog skoven fra sine forældre ad to omgange.
Første gang var i 1978. I 1981 gav et stort stormfald en ufrivillig stor engangsindtægt, samtidig med at renten var omkring 20 %. Det gjorde det muligt for Søren Christiansen at overtage den sidste halvdel af skoven.
Søren Christiansen har siden drevet skoven som bibeskæftigelse ved siden af selvstændig virksomhed. Skovbrugsøkonomien er ikke længere den samme som for 50 år siden, og det har derfor ikke været muligt at trække en løn ud af skoven, som kunne forsørge en husstand.
Gennem årene har Søren Christiansen tilpasset skovdriften, så den lever op til nutidens standarder for bæredygtigt skovbrug. Linå Vesterskov er blandt andet PEFC-certificeret, samtidig med at der er arbejdet målrettet på at bevare en smuk skov med høj biodiversitet.
Søren Christiansen er gift med cand.mag. Britta Riishede, og sammen har de tre døtre.
Linå Vesterskov i dag
I 2012 overtog deres yngste datter, Dorte Louise Riishede Christiansen (født 1992), Linå Vesterskov.
Dorte er uddannet cand.polyt. i geoteknik fra 2019. I dag drives Linå Vesterskov som et samarbejde mellem Søren Christiansen og Dorte Christiansen. Dorte arbejder I dag med skovbruget, som sit fuldtidsarbejde.
Det er deres ambition, at det gennem flid, nytænkning og udvikling af skovens og områdets muligheder igen skal blive muligt at leve udelukkende af skovdrift.
Samtidig er det vigtigt for familien at drive et skovbrug, hvor produktion og natur går hånd i hånd.